Fugleskydningens historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fugleskydning blev formodentlig opfundet i Frankrig i 1200-tallet og bredte sig herfra til Tyskland og Nederlandene. Dengang kaldte man denne idræt for papegøjeskydning (heraf udtrykket: at have skudt papegøjen) og våbnene var bue eller armbrøst. Pilene eller boltene var stumpe uden spids. Allerede i 1300-tallet når papegøjeskydningen til Danmark. I 1500-tallet bliver ildvåben mere almindelige ved disse skydninger.

Fra første færd var fugleskydningselskaberne organiseret som lav, der skulle tjene til at fremme forsvarsviljen og evnen hos borgerne i datidens frie købstæder, men efterhånden mistede de deres militære betydning og blev i højere grad selskabelige foreninger for byernes bedre borgerskab.

I Danmark er fugleskydningen på retur i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, men med skyttesagens opkomst i midten af 1800-tallet blomstrer skytteforeninger op overalt også i de små landsogne, og mange af disse begynder at afholde årlige fugleskydninger.

Foreningens begyndelse

I løbet af 1870 erne steg antallet af håndværkersvende betydeligt. I byen dannedes der flere sygekasser og begravelseskasser, men der var mange svende der mente at man måtte slå sig sammen og danne sin egen.
Det skete den 5 marts 1882.
Formålet var primært at danne en hjælpekasse for dens medlemmer i sygdomstilfælde. Men ikke nok med det. Det er ligeledes foreningens formål ved ugentlige sammenkomster samt selvskabelige fornøjelserog underholdning at arbejde hen til, at fremme oplysningen, styrke sammenholdet mellem håndværkersvendene I byen.
Det månedlige kontingent til sygekassen var på 50 øre. Sygehjælpen, der blev ydet, beløb sig til 85 øre pr dag - dog højst I 13 uger I et regnskabsår. Dagpengene var kun en hjælp til at holde ulykken på afstand. Lovene beskæftigede sig med andre forhold. Det var enhver svends opgave at kæmpe for standens anseelse, hvilket medførte krav om god opførsel og påklædning. For det første var det strengt forbudt at diskutere politik ved sammenkomsterne. Kammeratskab gik forud for slagsmål. Straffen for overtrædelse af dette forbud var 2 kr. - hvilket nogenlunde svarede til en dagløn. At have glemt emblem ved sammenkomsterne, at ryge tobak eller bære hovedbeklædning I danselokalet kostede 10 øre. Mere alvorligt så man på de ubehøvlede svende, der mødte med lange støvler uden på benklæderne I danselokalet. Slig ubetænksomhed medførte mulkt på 25 øre.

Dengang

Hvordan var det dengang.Ja dengang kunne være i 1909 hvor man kan læse i de gamle referater at medlemstallet var omkring de 70 medlemmer. Allerede dengang gjorde meget ud af de festlige arrangementer. En årlig Maskrade i januar var et af dem. Høstbal, Fugleskydning og bådtur. Det var lidt som om at når der blev lidt kedeligt, så arrangerede man et lille gilde.

Sidst i 60 erne

For ikke så længe siden var jeg til en generalforsamling for at modtage min 40 års nål. Det var en god aften og det var dejligt at så mange medlemmer, faktisk var der 62 medlemmer der var mødt op, og det antal kom ved alle generalforsamlinger. Til gengæld var der næsten ingen medlemmer til madposeballerne, knap 20 medlemmer, hvilket ikke er ret meget ud af 400. Det pudsige er, at for 30 år siden, da jeg sad i bestyrelsen, var det lige omvendt. der kom næsten ingen til generalforsamlingerne, men til madposeballerne var der mindst 100, der var gang i dansen dengang